Det starter med et grundforløb
Alle erhvervsuddannelser starter med et grundforløb! Hos os kan du tage uddannelserne til SOSU-hjælper, SOSU-assistent og pædagogisk assistent.
Det er din alder, din tidligere skolegang og erhvervserfaring, som er med til at afgøre, om du starter på Grundforløb 1 eller 2.

Grundforløb 1
Grundforløb 1 er for dig, der har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse. På Grundforløb 1 arbejder du med dig selv, og du bliver klar til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du ønsker at tage. Dagene er aktive, og du vil møde mange forskellige undervisningsformer og sjove måder at lære på. Vi bruger naturen, kroppen og skolens mange værksteder til at skabe god læring, og det er vigtigt, at du har lyst til at samarbejde og være en del af et fællesskab.
Se hvornår du kan starte, adgangskrav og søg om optagelse
Grundforløb Plus (GF+)
Grundforløb Plus (GF+) er for dig, der er voksen og gerne vil arbejde med mennesker, men endnu ikke har besluttet, hvilken SOSU-uddannelse du vil tage - og for dig, der f.eks. har brug for lidt længere tid til at vænne dig til at gå i skole igen eller har brug for ekstra fokus på det danske sprog, så du er rustet til at starte på Grundforløb 2.
Se, hvornår du kan starte, adgangskrav og søg om optagelse
Grundforløb 2
Grundforløb 2 er for dig, der har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse for mere end 14 måneder siden, og for dig, der er fyldt 25 år. Der findes tre forskellige Grundforløb 2, som retter sig mod henholdsvis SOSU-hjælper, SOSU-assistent og pædagogisk assistent. Med Grundforløb 2 vælger du dermed retning på din erhvervsuddannelse, og du forbereder dig på at kunne starte på et hovedforløb. I undervisningen arbejder du specialiseret med emner og fag, som retter sig mod enten den pædagogiske assistentuddannelse eller SOSU-uddannelserne. Du møder mange forskellige undervisningsformer, og vi bruger naturen, kroppen og skolens mange værksteder til at skabe god læring.
Se hvornår du kan starte, adgangskrav og søg om optagelse på de forskellige Grundforløb 2:
Klik her og kom til Grundforløb 2 SOSU-hjælper
Klik her og kom til Grundforløb 2 SOSU-assistent med eller uden EUX