• Find ud af, om en social- og sundhedsuddannelse eller pædagogisk assistentuddannelse er noget for dig
• Bliv klogere på, hvad uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indeholder
• Hør mere om muligheden for at blive faglært student med en EUX. Både den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelsen kan tages som EUX
• Få viden om, hvad arbejdet med omsorg, sundhed og pædagogik går ud på
• Spot dine stærke sider i forhold til arbejdsområdet og finde ud af, hvad du skal blive bedre til
Kendskab til uddannelserne og arbejdsfelterne
Du bliver præsenteret for emner, der rummer flere elementer fra uddannelserne. Emnerne præsenteres f.eks. som en historie, film eller andet. Der arbejdes med korte oplæg og gruppearbejde, og der er også mulighed for at øve sig i skolens værksteder.
Køb af mad
Det er muligt at medbringe madpakke eller at købe mad i skolens kantine. Bemærk, at kantinen i Herning modtager betalingskort eller MobilePay - men de modtager ikke kontanter.