Vi glæder os til at møde dig!

Brobygning på SOSU MV

• Find ud af, om en social- og sundhedsuddannelse eller pædagogisk assistentuddannelse er noget for dig

• Bliv klogere på, hvad uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indeholder

• Hør mere om muligheden for at blive faglært student med en EUX. Både den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelsen  kan tages som EUX

• Få viden om, hvad arbejdet med omsorg, sundhed og pædagogik går ud på

• Spot dine stærke sider i forhold til arbejdsområdet og finde ud af, hvad du skal blive bedre til

Kendskab til uddannelserne og arbejdsfelterne
Du bliver præsenteret for emner, der rummer flere elementer fra uddannelserne. Emnerne præsenteres f.eks. som en historie, film eller andet. Der arbejdes med korte oplæg og gruppearbejde, og der er også mulighed for at øve sig i skolens værksteder.

Køb af mad
Det er muligt at medbringe madpakke eller at købe mad i skolens kantine. Bemærk, at kantinen i Herning modtager betalingskort eller MobilePay - men de modtager ikke kontanter. 

Se datoer og tilmeld dig brobygning!

9. og 10. klasses Brobygning Herning

Mødetider: Mandag-torsdag kl. 8.15-14.00.
Fredag kl. 8.15-11.40

Tilmeld dig her

9. og 10. klasses Brobygning Holstebro

Mødetider: Mandag-torsdag kl. 8.00-14.00. Fredag kl. 8.00-12.30

Tilmeld dig her

Forløb for unge med særlige behov

Tilmeld dig her

Brobygning i 9. klasse

Brobygning i 9. klasse giver dig f.eks. viden om arbejdsområderne hygiejne og smitteveje, kost og sundhed, aktiviteters betydning for mennesker i alle aldre og kommunikation og relationer. 

Brobygning i 10. klasse

Brobygning i 10. klasse giver dig f.eks. viden om arbejdsområderne anatomi og kroppens aldring, børns motorik og sanser samt kreative hands-on-opgaver bl.a. om, hvordan vi støtter mennesker med funktionsnedsættelser. Vi prøver med en innovativ tankegang at udvikle nye velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker, der har behov for støtte.

E2E - IBO-modellen

E2E - IBO-modellen
På social- og sundhedsskolen har vi fokus på trivsel og sundhed i alle aldre. Vi ved noget om børns læring og udvikling, generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte og større grupper, og vi ved noget om omsorg for de personer, som er blevet svækkede og har brug for hjælp til at opretholde et godt liv. Hos os handler sundhed og trivsel både om det fysiske, psykiske og sociale helbred.


Det er indenfor disse område, vi kan tilbyde dig viden og sparring til din IBO-opgave.

Projekt-onsdage

Projekt-onsdage - 10. klasse Herningsholm og Ikast-Brande Ungdomscenter:

Når du vælger brobygning til Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland i forbindelse med projekt-onsdage, kommer du her 5 onsdage. Her arbejder du med forskellige aktiviteter og opgaver, som giver dig et billede af, hvad du skal kunne, hvis du vil arbejde med mennesker.

Du bliver præsenteret for opgaver og indhold, der har med alle aldersgrupper at gøre, både børn, unge, voksne og ældre.

Samlet set får du et billede af hverdagen på skolen, hvilke uddannelser man kan vælge, og hvordan det er at uddanne sig til at arbejde med mennesker.

EUD10 Ringkøbing-Skjern

Når du vælger brobygning til SOSU i forbindelse med EUD10, kommer du en dag ind på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland. Her kan du se og høre om skolen samt de forskellige uddannelser, man kan tage på skolen.

Du kommer til at arbejde med forskellige aktiviteter og opgaver, som giver dig et billede af, hvad du skal kunne, hvis du gerne vil arbejde med mennesker. Du bliver præsenteret for opgaver, der handler om forskellige aldersgrupper, både børn, unge, voksne og ældre.

Vil du vide mere?

Kristina Andersson
Kristina Andersson
- Rekrutterings-koordinator