Kvalitet

Hvad er kvalitet?

Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland arbejder på at gennemføre systematisk sikring af kvaliteten i uddannelserne. Der skal følges løbende op på strategi og planer, og skolen sigter imod at foretage løbende informationsindsamling og årlige evalueringer på baggrund af udviklingen i elev- og virksomhedstilfredshed samt gennemførelsesfrekvenser.

Vi er imidlertid stadig i en udviklingsfase efter bortfaldet af Handlingsplan for Øget Gennemførelse, både pædagogisk og teknologisk. Siden her beskriver derfor både hvad vi gør systematisk og hvad der p.t. er på eksperimentalbasis. Som det fremgår af afsnittet "Evaluering" har skolen på selvevalueringsområdet kun gennemført tests af systematikken og ikke fået implementeret dem endnu.

Vi vil sikre forbindelsen imellem forståelsen af kvalitet på skolen og skolens strategi.

Vi vil betone sammenhængene imellem strategien og dens effekter, beskrive konkrete værktøjer, som kan understøtte vores samarbejde og give plads til lokale praksisser.

Vi beskriver den sammenhæng med en metafor: Træet.

  1. Roden er udtryk for strategien. Det er den, der skal gives næring, hvis vi vil vokse i vores som skole. Vi kan kigge på, om den får nok vand og om der flyder energi og kraft fra roden til resten af træet.
  2. Stammen er udtryk for vores fælles praksis, der hvor grenene mødes. Den udgøres af de fælles tilgange, og vores tværgående samarbejder. Vi kan kigge på om stammen er stærk nok til at bære grenene eller om stammen er fast forankret i roden.
  3. Grenene er alle de lokale praksisser. De rækker ud til eleverne med tilpassede initiativer, processer og projekter. Vi kan kigge på, hvor tæt grenene sidder, om kronen hænger sammen, om grenene kan bære og om de er forbundet med stammen.
  4. Bladene er udtryk for eleverne og hvordan de lykkes gennem uddannelsen. Vi kan tælle bladene og vi kan kigge på, hvornår de folder sig ud eller falder af.
  5. Rummet omkring træet er udtryk for omverdenen. Et træ i skoven skal vokse sammen med træerne omkring det og ikke på bekostning af de andre. Vi kan kigge på, om vi både søger tilstrækkelig inspiration og indflydelse, så vi vokser samstemt med vores omverden.

Alt det, der er over jorden, kan vi kigge på og skabe data omkring, hvis vi tænker det er meningsfuldt. Vi kan spørge elever og medarbejdere til deres oplevelser og ideer. Eller vi kan tælle elever og se på mønstre i, hvornår de lykkes eller falder fra. Og vi kan vurdere, om vores tilgange er gode svar på vores ambitioner, og om vores praksis faktisk hænger sammen på langs og tværs af uddannelsesforløbene.

Samtidig er det vigtigt for os, at systematikken ikke står i vejen for – eller tager pladsen fra – det, som elever og medarbejdere oplever som vigtigt. Systematikken skal ikke forhindre, at vi har blik for forskelle mellem de fælles tilgange og de lokale praksisser.

Træet som metafor giver desuden mulighed at italesætte initiativer systematisk ud fra de fem perspektiver:

  1. Hvordan er initiativet inspireret af strategien?
  2. Hvordan er initiativet forbundet med de fælles tilgange?
  3. Hvordan giver initiativet plads til forskellige praksisser?
  4. Hvordan virker initiativet på eleverne?
  5. Hvordan bidrager initiativet til samspillet med omverdenen?

Lad os tage et eksempel på sammenhængen fra rod til blad (og omverden).

Det at dyrke fællesskaber er en del af strategien. For at sætte retning på det med fællesskaberne, har vi udviklet en række fælles tilgange, f.eks. princippet bag Ta' fat, ideen om SPS i klasserummet, rammerne for aktiviteter i pauserne, tanken om elevdemokrati og i det hele taget et blik for det sociales betydning. De lokale praksisser, der fødes på den baggrund, er understøttelse af elevrådene, eksperimenter med gruppeprocesser ift. eksamensangst, arbejdet med fællessamlinger og målinger af elevernes forbundethed med hinanden. Det skal gerne føre til, at eleverne oplever vores skole endnu mere attraktiv, fordi de her bliver bekræftet og udfordret i en varietet af fællesskaber. Og endelig skal vores omverden høre om vores tanker og effekt, ligesom vi skal støtte fællesskabstanken i samspil med andre organisationer.

Selvevaluering

Vi har udviklet tre modeller for undervisningsevaluering, der anlægger hver sin vinkel på hvorfor, hvordan og hvad man evaluerer:

  1. Spørgeramme: Elevernes oplevelse af undervisningen som den har været (klassisk bagudrettet evaluering af undervisningen)
  2. Aktionslæring: Elevernes input til udvikling af undervisningen som den bør være (dialog med afsæt i underviserens aktionslæringsforløb)
  3. Social forbundethed og faglig motivation: Oplevelse af at være elev på skolen (sandsynligheden for at eleven holder fast i sit skole- og uddannelsesvalg)

 Alle tre modeller har fokus på involvering og refleksion hos både underviser, underviserteam og elever. Vi er igang med at teste modellerne med henblik på at finde ud af hvad, der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Et del-formål med undervisningsevalueringer er at give eleverne en stemme og derigennem opleve indflydelse på undervisningen. Derfor er det væsentligt, at alle elever løbende deltager i evalueringerne – og gerne i en varieret form

Vi vil desuden prioritere at bringe undervisernes refleksioner på baggrund af evalueringerne løbende i spil i kollegiale fællesskaber. Dette skal ske som en del et udvalg af afdelingsmøderne, og her er et vigtigt at hver underviser er forberedt ved at have gennemført evalueringer og i den forbindelse at have gjort sig overvejelser, som kan deles i fælles refleksion.

Der involveres gennem:

  • Valg af model, som skal passe til situation og motivation
  • Dialog med elever om deres svar
  • Dialog med kolleger på udvalgte afdelingsmøder om refleksioner og handlinger

Data udgøres af:

  • Temaer opsamlet i dialoger med elever og kolleger ifm. kvartalsmøder
  • Eksempler på handlinger til inspiration
  • Korte, afdelingsbaserede opsamlinger, der samtidig er central ledelsesinformation

Systematikken består i:

  • Løbende forpligtelse, så alle elever oplever at blive involveret
  • Løbende møder på afdelingsniveau, hvor undervisere reflekterer sammen med henblik på både konkret sparring og udledning af temaer

Løbende informationsindsamling

De primære søjler i skolens løbende informationsindsamling består p.t. af

  • Elevtrivselsmålingen og undervisningsmiljøvurderingen
  • Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen
  • Data fra Styrelsen for IT og Lærings datavarehus

Der involveres gennem:

  • Central støtte i sikring af høje besvarelsesprocenter
  • Fortolkning af svar i samarbejde med afdelingslederne
  • Anvendelse af data ud fra relevante temaer i relation til eksisterende praksis

Data udgøres af:

  • Elever og interessenters svar
  • Vores tolkninger af svarene

Systematikken består i:

  • Typisk tilbagevendende, lovpligtige, centrale målinger
  • Sikring af høj validitet gennem central støtte i indhentning af svar
  • Udvælgelse af relevante temaer i dialog

Opfølgning

Målet er, at skolen følger op på evaluering og informationsindsamling igennem den årlige skoleplan. P.t. er dette mere en målsætning end realitet, da evalueringen endnu ikke er sat i system, jvf. ovenfor.

Med OK21 på underviserområdet skal ledelse og tillidsrepræsentanter samarbejde om en årlig skoleplan. Planen skal blive til på baggrund af fælles viden om skolens arbejde med sine målsætninger.

Vi ønsker at dette arbejde foregår på tværs af skolens overenskomstområder med afsæt i SU-AMO. Skoleplanen er på den måde en årlig anledning til at forankre ejerskab til både målsætninger og prioriteringer på tværs af medarbejdere og ledelse, og dermed et vigtigt led i at forbinde strategien med skolens handlinger og til- og fravalg.

Der involveres gennem:

  • Dialog på SU-AMO-møderne om prioritering af målsætninger, ressourcer og indsatser
  • Gennemsigtighed ift. resten af organisationen gennem kommunikation før og efter udarbejdelsen af den årlige skoleplan

Data udgøres af:

  • Centrale temaer i de løbende drøftelser i SU-AMO
  • Skoleplanen

Systematikken består i:

  • Løbende refleksioner i SU-AMO-regi omkring erfaringer ift. at lykkes med skolens målsætninger gennem prioriteringer
  • Årlig anledning gennem skoleplanen til at formulere sammenhængen mellem strategi og de fælles tilgange, herunder kompetenceudviklingsstrategien.

Informationsindsamling under udvikling

Skolen er primus motor i en serie indsatser under overskriften "Fællesskab om Kvalitet", der har til formål at muliggøre større samarbejde om kvalitetsdata social- og sundhedsskolerne imellem samt kraftigt udvide skolens løbende informationsindsamling og -anvendelse.

Skolerne har i 2021 i arbejdsgrupper udviklet på eksisterende frafaldsindikatorer på baggrund af datatræk fra det studieadministrative system. Sigtet med indikatorerne er, at de skal gøre det let at forstå for alle aktører, hvor eleverne falder fra og hvilke elevgrupper, der er særligt udfordrede. Formålet er i højere grad end den ofte abstrakte, nationale frafaldsstatistik at lægge op til handling lokalt på skolen.

I 2022 arbejder skolen på anmodning fra foreningen Danske SOSU-skoler med at kortlægge social- og sundhedsskolernes registreringspraksis i de studieadministrative systemer. Formålet er at identificere evt. barrierer for data, der er sammenlignelige og aggregerbare på tværs af skolerne. Undersøgelsen skal udmunde i anbefalinger om best practice til skolerne og anvendes i udviklingen af fælles rapportværktøjer.

Endelig arbejder skolen med at udvikle internt anvendelige rapporter og dashboards for frafald og fravær i diverse BI-løsninger med udgangspunkt i data fra skolens studieadministrative system.

 

 

 

Resultater

 

 

Måltal

Fuldførelse

Opgørelse over antal fuldførelser og afbrud fordelt på skolens uddannelser.

Kilde: Antal fuldførelser fordelt på de enkelte erhvervsuddannelser, Datavarehuset.

Overgang til uddannelse

Overgang til uddannelse 6 mdr. efter fuldført grundforløb 2 fordelt på til-uddannelse.

Kilde: Frafald i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbet, Datavarehuset

AMU Viskvalitet

Deltagernes vurdering af AMU 2021: Resultater fordelt på spørgsmål

Fravær

Som omtalt ovenfor arbejder skolen på at udvikle en BI-løsning for oversigt over fravær. Til illustration kan en rapportudskrift fra en prototype ses her.