Kvalitet

Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland arbejder systematisk med at sikre kvaliteten i uddannelserne. Der følges løbende op på strategi og planer, og skolen foretager løbende informationsindsamling og årlige evalueringer på baggrund af udviklingen i elev- og virksomhedstilfredshed samt gennemførelsesfrekvenser.

Hvad er kvalitet

Fra 2021 arbejder skolen med at sikre forbindelsen imellem forståelsen af kvalitet på skolen og skolens strategi.

Vi vil betone sammenhængene imellem strategien og dens effekter, beskrive konkrete værktøjer, som kan understøtte vores samarbejde og give plads til lokale praksisser.

Vi beskriver den sammenhæng med en metafor: Træet.

  1. Roden er udtryk for strategien. Det er den, der skal gives næring, hvis vi vil vokse i vores som skole. Vi kan kigge på, om den får nok vand og om der flyder energi og kraft fra roden til resten af træet.
  2. Stammen er udtryk for vores fælles praksis, der hvor grenene mødes. Den udgøres af de fælles tilgange, og vores tværgående samarbejder. Vi kan kigge på om stammen er stærk nok til at bære grenene eller om stammen er fast forankret i roden.
  3. Grenene er alle de lokale praksisser. De rækker ud til eleverne med tilpassede initiativer, processer og projekter. Vi kan kigge på, hvor tæt grenene sidder, om kronen hænger sammen, om grenene kan bære og om de er forbundet med stammen.
  4. Bladene er udtryk for eleverne og hvordan de lykkes gennem uddannelsen. Vi kan tælle bladene og vi kan kigge på, hvornår de folder sig ud eller falder af.
  5. Rummet omkring træet er udtryk for omverdenen. Et træ i skoven skal vokse sammen med træerne omkring det og ikke på bekostning af de andre. Vi kan kigge på, om vi både søger tilstrækkelig inspiration og indflydelse, så vi vokser samstemt med vores omverden.

Alt det, der er over jorden, kan vi kigge på og skabe data omkring, hvis vi tænker det er meningsfuldt. Vi kan spørge elever og medarbejdere til deres oplevelser og ideer. Eller vi kan tælle elever og se på mønstre i, hvornår de lykkes eller falder fra. Og vi kan vurdere, om vores tilgange er gode svar på vores ambitioner, og om vores praksis faktisk hænger sammen på langs og tværs af uddannelsesforløbene. 

Samtidig er det vigtigt for os, at systematikken ikke står i vejen for – eller tager pladsen fra – det, som elever og medarbejdere oplever som vigtigt. Systematikken skal ikke forhindre, at vi har blik for forskelle mellem de fælles tilgange og de lokale praksisser.

Træet som metafor giver desuden mulighed at italesætte initiativer systematisk ud fra de fem perspektiver:

  1. Hvordan er initiativet inspireret af strategien?
  2. Hvordan er initiativet forbundet med de fælles tilgange?
  3. Hvordan giver initiativet plads til forskellige praksisser?
  4. Hvordan virker initiativet på eleverne?
  5. Hvordan bidrager initiativet til samspillet med omverdenen?

Lad os tage et eksempel på sammenhængen fra rod til blad (og omverden).

Det at dyrke fællesskaber er en del af strategien. For at sætte retning på det med fællesskaberne, har vi udviklet en række fælles tilgange, f.eks. princippet bag Ta' fat, ideen om SPS i klasserummet, rammerne for aktiviteter i pauserne, tanken om elevdemokrati og i det hele taget et blik for det sociales betydning. De lokale praksisser, der fødes på den baggrund, er understøttelse af elevrådene, eksperimenter med gruppeprocesser ift. eksamensangst, arbejdet med fællessamlinger og målinger af elevernes forbundethed med hinanden. Det skal gerne føre til, at eleverne oplever vores skole endnu mere attraktiv, fordi de her bliver bekræftet og udfordret i en varietet af fællesskaber. Og endelig skal vores omverden høre om vores tanker og effekt, ligesom vi skal støtte fællesskabstanken i samspil med andre organisationer.

Evaluering

Skolen evaluerer kvalitetet igennem faste national målinger, men også igennem vores egen undervisningsevaluering.

Vi har udviklet tre modeller for undervisningsevaluering, der anlægger hver sin vinkel på hvorfor, hvordan og hvad man evaluerer:

  1. Spørgeramme: Elevernes oplevelse af undervisningen som den har været (klassisk bagudrettet evaluering af undervisningen)
  2. Aktionslæring: Elevernes input til udvikling af undervisningen som den bør være (dialog med afsæt i underviserens aktionslæringsforløb)
  3. Social forbundethed og faglig motivation: Oplevelse af at være elev på skolen (sandsynligheden for at eleven holder fast i sit skole- og uddannelsesvalg)

 Alle tre modeller har fokus på involvering og refleksion hos både underviser, underviserteam og elever.

Et del-formål med undervisningsevalueringer er at give eleverne en stemme og derigennem opleve indflydelse på undervisningen. Derfor er det væsentligt, at alle elever løbende deltager i evalueringerne – og gerne i en varieret form

Vi vil desuden prioritere at bringe undervisernes refleksioner på baggrund af evalueringerne løbende i spil i kollegiale fællesskaber. Dette skal ske som en del et udvalg af afdelingsmøderne, og her er et vigtigt at hver underviser er forberedt ved at have gennemført evalueringer og i den forbindelse at have gjort sig overvejelser, som kan deles i fælles refleksion.

Der involveres gennem:

  • Valg af model, som skal passe til situation og motivation
  • Dialog med elever om deres svar
  • Dialog med kolleger på udvalgte afdelingsmøder om refleksioner og handlinger

Data udgøres af:

  • Temaer opsamlet i dialoger med elever og kolleger ifm. kvartalsmøder
  • Eksempler på handlinger til inspiration
  • Korte, afdelingsbaserede opsamlinger, der samtidig er central ledelsesinformation

Systematikken består i:

  • Løbende forpligtelse, så alle elever oplever at blive involveret
  • Løbende møder på afdelingsniveau, hvor undervisere reflekterer sammen med henblik på både konkret sparring og udledning af temaer

Øvrig informationsindsamling

Elevtrivselsmålinger, undervisningsmiljøvurderinger, ungeprofilundersøgelser, virksomhedstilfredshedsundersøgelser og andre centrale og tværgående målinger er omfattet af kvalitetssystematikken gennem tilpassede oversættelser. Inden data fremlægges for medarbejdergrupper, tolkes de i samarbejde med ledelsen med henblik på at kunne omsættes til viden ind i afdelingernes praksis.

Der involveres gennem:

  • Central støtte i sikring af høje besvarelsesprocenter
  • Fortolkning af svar i samarbejde med afdelingslederne
  • Anvendelse af data ud fra relevante temaer i relation til eksisterende praksis

Data udgøres af:

  • Elever og interessenters svar
  • Vores tolkninger af svarene

Systematikken består i:

  • Typisk tilbagevendende, lovpligtige, centrale målinger
  • Sikring af høj validitet gennem central støtte i indhentning af svar
  • Udvælgelse af relevante temaer i dialog

Opfølgning

Skolen følger op på evaluering og informationsindsamling igennem den årlige skoleplan.

Med OK21 på underviserområdet skal ledelse og tillidsrepræsentanter samarbejde om en årlig skoleplan. Planen skal blive til på baggrund af fælles viden om skolens arbejde med sine målsætninger.

Vi ønsker at dette arbejde foregår på tværs af skolens overenskomstområder med afsæt i SU-AMO. Skoleplanen er på den måde en årlig anledning til at forankre ejerskab til både målsætninger og prioriteringer på tværs af medarbejdere og ledelse, og dermed et vigtigt led i at forbinde strategien med skolens handlinger og til- og fravalg.

Der involveres gennem:

  • Dialog på SU-AMO-møderne om prioritering af målsætninger, ressourcer og indsatser
  • Gennemsigtighed ift. resten af organisationen gennem kommunikation før og efter udarbejdelsen af den årlige skoleplan

Data udgøres af:

  • Centrale temaer i de løbende drøftelser i SU-AMO
  • Skoleplanen

Systematikken består i:

  • Løbende refleksioner i SU-AMO-regi omkring erfaringer ift. at lykkes med skolens målsætninger gennem prioriteringer
  • Årlig anledning gennem skoleplanen til at formulere sammenhængen mellem strategi og de fælles tilgange, herunder kompetenceudviklingsstrategien.

SOSU-samarbejde

Endelig deltager skolen aktivt i en serie initiativer, der har til formål at muliggøre større samarbejde om kvalitetsdata social- og sundhedsskolerne imellem.

På tværs af landets social- og sundhedsskoler er det aftalt at udvikle en række kvalitetsindikatorer på baggrund af datatræk fra det studieadministrative system. De første indikatorer omhandler frafald iblandt skolernes elever. Indikatorerne skal gøre det let at forstå for alle aktører, hvor eleverne falder fra og hvilke elevgrupper, der er særligt udfordrede. Formålet er i højere grad end den ofte abstrakte, nationale frafaldsstatistik at lægge op til handling, lokalt på skolen såvel som nationalt.

Indikatorerne er udviklet af social- og sundhedsskolerne og for social- og sundhedsskolerne. De sætter fokus på hvilken forskel, det gør for eleverne at være blevet ansat på GF2, at være SPS m.m. De ser f.eks. på, om GF2-eleverne falder fra i forbindelse med deres jobsøgning fremfor i abstrakte tidsrum. De er designet til at være tilgængelige uden en kandidatgrad i statistik og uden at skulle slå op i tre forskellige tabeller.

 

 

Resultater

Trivsel og tilfredshed

Skolen gennemfører årlige tilfredshedsundersøgelser med eleverne og virksomhederne, der ansætter eleverne.

Evaluering

Gennemførelse og præstationer

Fuldførelse

Den vedhæftede opgørelse tæller antal fuldsførelser og afbrud fordelt på skolens uddannelser.

Kilde: Antal fuldførelser fordelt på de enkelte erhvervsuddannelser, Datavarehuset.

Overgang til uddannelse

Overgang til uddannelse 6 mdr. efter fuldført grundforløb 2 fordelt på til-uddannelse.

Kilde: Frafald i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbet, Datavarehuset

AMU: Viskvalitet.dk

Deltagernes vurdering af AMU 2021: Resultater fordelt på spørgsmål

  

Har du brug for hjælp?