Projektstart: 01.01. 2026
Projektafslutning: 31.12. 2028
Samlet projektbudget: 965.869 kr.
Børne- og Undervisningsministeriet støtter med: 811.330 kr.
Projektets lead-partner: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
Projektet er et samarbejde mellem:
- Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
- Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland
- Vestjysk Gymnasium Tarm
- Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Projektets formål:
Projektets formål er at udvikle og afprøve helhedsorienterede undervisningsforløb, hvor hf-elever og elever fra erhvervsuddannelserne – herunder SOSU-elever – deltager sammen.
Gennem fælles undervisning skal elevernes forskellige faglige perspektiver og erfaringer bringes i spil som en styrke. Projektet skal dermed skabe nye læringsmuligheder på tværs af uddannelsesretninger og understøtte koblingen mellem teori og praksis.
Projektet omfatter fælles opstart, udviklingsdage, forberedelse samt afprøvning af de undervisningsforløb, som de deltagende institutioner udvikler i fællesskab. Erfaringerne fra projektet skal samtidig bidrage med viden om, hvordan undervisning på tværs af gymnasiale og erhvervsfaglige perspektiver kan tilrettelægges, og dermed pege frem mod udviklingen af den kommende epx.