– for dig, der har brug for mere tid til at blive faglært
Fleksibel social- og sundhedshjælper er målrettet dig, som ønsker at blive social- og sundhedshjælper men kan have fordel af at tage uddannelsen med et mere fleksibelt forløb. Den fleksible uddannelse er tilrettelagt så, du arbejder i brancherelevant beskæftigelse sideløbende med, at du tager relevante arbejdsmarkedsuddannelser på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland.
Fleksibel Social- og sundhedshjælper består af i alt 5 arbejdsmarkedsuddannelser, som har 1:1 det samme indhold som målene i uddannelsesordningen til den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse. Når du har gennemført de 5 arbejdsmarkedsuddannelser og opnået 2 års relevant erhvervserfaring, afslutter du uddannelsen med en afsluttende prøve, som man gør på den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse.
Når du har bestået den afsluttende prøve, får du dit uddannelsesbevis som faglært social- og sundhedshjælper.
For at blive faglært skal du opnå følgende:
- 2 års relevant erhvervserfaring
- Certifikater i førstehjælp og brandbekæmpelse
- 5 AMU-uddannelser med tilsvarende indhold som til social- og sundhedshjælper
- Du skal være fyldt 25 år inden RKV og afsluttende prøve
- En afsluttende skoleperiode og prøve som social- og sundhedshjælper
Tilbud om screening inden start:
- Du tilbydes screening i basale læse- og skrivefærdigheder for at afdække dine støttemuligheder under uddannelsen

Hent oversigt over forløbet
Klik og hent uddannelsesoversigtPraktiske informationer
Kontakt din bopælskommune for at høre om adgangskriterierne.
Du skal være fyldt 25 år inden realkompetencevurdering (RKV) og afsluttende prøve.
Fleksibel social- og sundhedshjælper - forlænget forløb starter 2. september 2025 og slutter 24. september 2027.
Kontakt din bopælskommune for at høre ansøgningsfristen.
Du skal sende en ansøgning til din kommune.
Du kan finde stillingsopslaget på din kommunes hjemmeside.
Forløbet udbydes på SOSU MV i Herning.
Hvis du ikke allerede er ansat i brancherelevant beskæftigelse, ansøger du hos og bliver ansat af din bopælskommune.
Du ansættes på minimum 24 timer i ugen og modtager løn under hele forløbet.
Du kan kontakte din bopælskommune og høre nærmere
Samarbejdspartner og interesseret i at høre mere?
