Temadag 2
Vi har glædet os til at kunne åbne for tilmelding til temadag 2 og til at byde velkommen til tidligere og nye deltagere.
Du er meget velkommen, også selvom du ikke deltog i temadag 1.
Temadag om elevdiversitet og den professionelle samtale
Tid: 2. oktober 2025 klokken 8.30-15.00
Sted: Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning
Tilmelding: Elektronisk tilmelding via dette link
Frist for tilmelding: 15. september 2025
Temadag for SOSU-oplæringsvejledere til social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever
Emne: Elevdiversitet og den professionelle samtale - når det er svært
Temadag 2 retter blikket mod deltagernes erfaring med at arbejde med professionelle samtaler evt. ud fra IPSE-modellen. For inspiration og genopfriskning anbefaler vi, at du ser denne video om IPSE-modellen. Og du kan se programmet for temadag 1 her, hvis du vil genopfriske indholdet.
Herefter er fokus på feedback i den professionelle samtale og greb til gennemførsel af den professionelle samtale - når den er svær.
Oplægsholder: Lone Bundgaard Secher
Lone er ansat som adjunkt ved UCN act2learn, Aalborg, hvor hun blandet andet underviser på Diplom i erhvervspædagogik.
Lone er uddannet sygeplejerske og har de sidste 20 år beskæftiget sig med pædagogik og læring indenfor det sundhedsfaglige felt. Derudover har hun flere års erfaring fra erhvervsskoleområdet og bidrager med erfaring fra praksisfeltet omkring erhvervspædagogik samt praksisnær forskning i simulation som pædagogisk metode.
Lone er optaget af relationers betydning for læring og en særlig opmærksomhed på hvordan den professionelle samtale kan medvirke til dette.
Lone har fornyeligt været medforfatter i et kapitel om den reflekterede praktiker i SOSUserien – SSA, Somatisk sygdom og sygepleje.
Forhindret i at deltage trods tilmelding
Kontakt en arrangør (Maj-Britt Svostrup Ørneborg eller Ann Jeanett Suhnsen) på mail, hvis du ikke kan deltage trods tilmelding.
Spørgsmål?

Ann Jeanett Suhnsen
Underviser / oplæringskoordinator GF2 SOSU, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner