Realkompetencevurdering (RKV)

En del ansøgere til en erhvervsuddannelse skal have lavet en realkompetencevurdering (RKV) i forbindelse med ansøgningsprocessen. RKV'en laves for at få et overblik over ansøgerens tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. RKV'en laves på skolen.

På baggrund af denne realkompetencevurdering (RKV) fastlægges ansøgerens uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, og det afgøres, om han/hun kan få afkortning af uddannelsen.  

Det vurderes også, om ansøgeren kan få godskrevet dele af skoleforløbet og/eller praktikforløbet på hovedforløbet (social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse).

En realkompetencevurdering kortlægger både de formelle og uformelle kompetencer, og der vurderes særligt på:
- din uddannelseserfaring
- din erhvervserfaring

Kontakt en studievejler, hvis du har spørgsmål til realkompetencevurdering.

  

RKV: Social- og sundhedshjælper

Du bestiller en realkompetencevurdering (RKV) ved at tilmelde dig en dag på social- og Sundhedsskolen. Vi udbyder et udvalg af dage, enten i Holstebro eller Herning, hvor du skal møde op på skolen.

Tilmeld dig og vælg dag via linket her

 

RKV: Social- og sundhedsassistent

Du bestiller en realkompetencevurdering (RKV) ved at tilmelde dig en dag på social- og Sundhedsskolen. Vi udbyder et udvalg af dage, enten i Holstebro eller Herning, hvor du skal møde op på skolen.

Tilmeld dig og vælg dag via linket her


Særligt for dig, der:

- Er fyldt 25 år
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Ønsker at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen

Din RKV håndteres administrativt og pr. telefon. Kontakt skolens studievejledning for at lave en aftale omkring RKV.

Studievejledningens telefonnummer er 96 27 29 20

 

RKV: Pædagogisk assistent

RKV til pædagogisk assistentuddannelse håndteres administrativt og pr. telefon.

Er du 25 år eller derover, og ønsker du at søge om optagelse på pædagogisk assistentuddannelse, kan du kontakte skolens studievejledning for at lave en aftale omkring RKV.

Studievejledningens telefonnummer er 96 27 29 20