DM-vinder efterlyser en mere positiv tone om SOSU-faget!
I januar 2018 vandt Ida Kaalund sammen med Louise Nyby Lisberg DM i Skills for social- og sundhedsassistentelever. Begge eleverne gik på daværende tidspunkt på Social & SundhedsSkolen, Herning.
Efterfølgende har Ida Kaalund fået arbejde på et ældrecenter i Thyholm. Et arbejde, som hun er meget glad for - og et arbejde, som hun gerne så, at mange andre også fik øjnene op for i forbindelse med valg af uddannelse.
DR har talt med Ida Kaalund om den negative klang, der omslutter SOSU-faget.